Gå til hovedindhold

DU - Danskuddannelse for voksne udlændinge

Som ny i Danmark har du mulighed for gratis danskundervisning

Indhold

    Om danskuddannelsen
    På danskuddannelsen lærer kursister at tale, læse og skrive dansk. Målet er at opnå de sproglige færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i job, uddannelse og som borger i Danmark. Udover sproget lærer du også om det danske samfund, arbejdsmarkedet, uddannelse, kultur og demokrati.

    Der findes tre danskuddannelser. Som kursist tager du kun én uddannelse, ikke alle tre.

    Opstart
    Din danskuddannelse ved Sprogcenter Næstved starter med en indledende samtale og test, kaldet en visitation. Her vurderer vi, hvilken af de tre uddannelser der passer bedst til dig, og hvilket modul du skal starte på. Derefter starter du typisk med undervisning den efterfølgende uge.

    Moduler
    Hver uddannelse er opdelt i moduler.

    • Danskuddannelse 1 (DU1) med 5 moduler
    • Danskuddannelse 2 (DU2) med 6 moduler
    • Danskuddannelse 3 (DU3) med 5 moduler

    Hvert modul afsluttes med en modultest. Du skal bestå testen, før du kan fortsætte på det næste modul. Du kan tage den samme modultest flere gange. Der afholdes modultest hele året, og de finder sted i din  undervisningstid.

    Prøve i Dansk
    Danskuddannelsen afsluttes med Prøve i Dansk. Prøven erstatter den sidste modultest. Der afholdes Prøve i Dansk to gange om året; maj/juni og november/december.

    Danskuddannelse 3 kan suppleres med modul 6, der afsluttes med studieprøven (C1-niveau). Sprogcenter Næstved tilbyder ikke studieprøven og henviser til Center for Dansk og Integration i Køge.

    Læs mere om danskuddannelse

    Det er din bopælskommune, der vurderer, om du har ret til gratis danskuddannelse. Du kan i de fleste tilfælde få gratis danskuddannelse, hvis du opfylder nedenstående kriterier.

    • Ankommet til Danmark for mindre end 5 år siden
    • Var fyldt 18 år da du ankom
    • Har et dansk cpr-nummer
    • Har en dansk adresse

    Der er ingen krav til dit dansk når du starter.

    Er du kommet til kommunen som flygtning, familiesammenført fra lande uden for EU/EØS og Schweiz eller er selvforsørgende under et integrationsprogram, vil du automatisk blive tilbudt danskuddannelse af din bopælskommune som en del af dit integrationsforløb.

    Er du kommet til kommunen som nedenstående, skal du selv søge om danskundervisning ved at kontakte din kommunes jobcenter. Borgere i Næstved Kommune kan ansøge via link på startsiden.

    • arbejdstager
    • studerende
    • medfølgende ægtefælle
    • grænsependler fra et EU/EØS land
    • au pair

    Depositum
    Hvis du er arbejdstager, medfølgende ægtefælle, EU-borger eller studerende, skal du betale et depositum på 2.000 kr. før du kan starte på danskuddannelse. Se under menupunkt "Til kursister" og derefter "Pris og depositum" på startsiden for flere detaljer.

    Antal år til danskuddannelse
    Du har mulighed for gratis danskuddannelse i en periode på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor du modtager et brev fra din kommune med tilbud om danskuddannelse. Din ret slutter automatisk, når du består den afsluttende danskprøve, uanset hvor meget tid du har brugt. Hvis ikke du har bestået en danskuddannelse inden for 5 år, bortfalder din ret til gratis undervisning. 

    FVU
    Hvis du ikke er berettiget til gratis danskuddannelse, har du mulighed for at deltage i FVU - klik her.

    Bemærk dog, at optag på FVU-start forudsætter et danskniveau svarende til bestået DU1.5, DU2.4 eller DU3.3.

    Selvbetaling
    Du har også mulighed for selv at betale for undervisningen. Du bestemmer selv perioden og antallet af lektioner, dog tilbyder vi mindst 4 lektioner og højst 12 lektioner om ugen. Kontakt venligst Sprogcenter Næstved for nærmere oplysninger.

    Sprogcenter Næstved tilbyder vi undervisning både dag og aften ved Nygårdsvej 110, 4700 Næstved. Som kursist har du også adgang til opgaver og materiale via vores online platform.

    DU1 daghold Næstved

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

    Kl. 8.40 - 11.55

     

    Kl. 8.40 - 11.55

     

    Kl. 8.40 - 11.55


    DU2 daghold Næstved

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

     

    Kl. 8.40 - 13.55

     

    Kl. 8.40 - 13.55

     


    DU3 daghold Næstved

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

    Kl. 8.40 - 11.55

     

    Kl. 8.40 - 11.55

     

    Kl. 8.40 - 11.55


    DU1 og DU2 aftenhold Næstved (enten tirsdag eller torsdag efter niveau)

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

     

    Kl. 16.30-19.45

     

    Kl. 16.30-19.45

     

    DU3 tilbydes kun på daghold og som online undervisning.


    I Vordingborg tilbyder vi undervisning dag og aften på de første moduler på DU1 og DU2.

    DU1 modul 1 og 2 daghold Vordingborg

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

    Kl. 8.40 - 11.55

     

    Kl. 8.40 - 11.10

     

    Kl. 8.40 - 11.55


    DU2 modul 1 og 2 daghold Vordingborg

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

     

    Kl. 8.40 - 11.55

     

    Kl. 8.40 - 11.55


    DU1 og DU2 modul 1 til 3 aftenhold Vordingborg

    Mandag

    Tirsdag

    Onsdag

    Torsdag

    Fredag

    Kl. 16:00-19:15

     

     

     

     


    Ved BISCA på Møn har vi aftenhold om mandagen. Dette hold er kun for kursister, der arbejder i virksomheden eller bor i nærområdet.

    Du kan sagtens skifte mellem dag og aften, hvis din hverdag ændrer sig. Har du svært ved at møde fuld tid pga. arbejde eller andet, kontakt da skolen eller din sagsbehandler, så vi kan finde en løsning.

    Online undervisning
    DU3 kan også tages online Klik her for Dansk Digital

    Det tager typisk 2 til 2,5 år at gennemføre en danskuddannelse. 

    Sprogcenter Næstved har en forventet studietid på hver uddannelse og modul, men tiderne kan variere fra kursist til kursist. Den forventede studietid på modulet forlænges ikke automatisk ved fravær/pauser. 

    Deltagelse i en danskuddannelse kræver et stabilt fremmøde. Det er vigtigt, at du møder op til undervisningen for at få det største udbytte af din uddannelse.

    Hvis du ikke kan møde i skole, skal du kontakte Sprogcenter Næstved og melde afbud. Hvis du holder pause i en længere periode, skal du kontakte sprogskolen og oplyse pausens start og forventede slutdato.

    Hvis du har for meget fravær, kan du blive udmeldt af skolen.

    Hvis du har betalt et depositum på 2.000 kr., skal du være opmærksom på fristerne for tilbagebetaling. Se under menupunktet "Pris og depositum" på forsiden. Hvis du er omfattet af reglerne for depositum, har du fået tilsendt et brev i din e-Boks, hvori reglerne om depositum samt en oversigt over tidsfristerne fremgår.