Gå til hovedindhold

Hvordan kommer jeg i gang med undervisningen?

...

Indhold

    Du behøver ikke at have kendskab til det danske sprog, før du starter på uddannelsen. Sprogcenter Næstved har løbende optag og undervisning det meste af året.

    Før du kan starte på Sprogcenter Næstved, skal du kontakte din bopælskommune og fortælle, at du ønsker danskundervisning. Kommunen giver herefter skolen besked ved at sende en henvisning til danskuddannelse.

    Hvis du er bosat i Næstved Kommune, kan du bruge linket øverst til højre på siden til digital tilmelding. Dette kræver MitID samt en digital version af dit sygesikringsbevis og din opholdstilladelse.

    Er du bosat i en anden kommune end Næstved, skal du kontakte integrationsteamet i din bopælskommune.

    Din danskuddannelse ved Sprogcenter Næstved starter med en indledende samtale og test, kaldet en visitation. Her vurderer vi, hvilken af de tre danskuddannelser der passer bedst til dig, og hvilket modul du skal starte på. Derefter starter du typisk med undervisning den efterfølgende uge.

    Du vil få udleveret en mappe med relevant information om din danskuddannelse, retningslinjer mv. i forbindelse med visitationen. Efter visitationen vil du få tilsendt et velkomstbrev i e-Boks, hvori du kan se dit skema.