Gå til hovedindhold

Dansk Digital: Online danskuddannelse for DU3

Lær dansk hurtigt og effektivt online. Dansk Digital er et fleksibelt tilbud til dig, der ønsker at tage danskuddannelse 3, hvor og hvornår det passer dig bedst

Indhold

    Dansk Digital tilbydes på alle moduler på danskuddannelse 3 op til den afsluttende prøve, PD3.

    Som studerende vil du hver dag modtage

    • online lektioner som du kan lave når du har tid
    • skriftlig feedback på dine afleverede opgaver
    • tilbud om mundtlig træning via teams/meet

    Din lærer vil følge dig tæt og give feedback på dine opgaver samt afholde en ugentlig webkonference, så dine mundtlige kompetencer og din udtale trænes.

    Modultest og PD3 foregår med fysisk fremmøde på Sprogcenter Næstved. Du kan altid skifte mellem onlineundervisning og undervisning på skolen, hvis dine behov ændrer sig.

    Du skal forvente en studietid på minimum 6 timer om ugen. For at kunne deltage kræves det, at du har en pc, et headset og et stabilt internet. Vær opmærksom på, at tilbuddet kræver aktiv deltagelse. Hvis du ikke er aktiv i to uger, udmeldes du af tilbuddet.

    Tilmelding til Dansk Digital foregår på samme måde som tilmelding til fysisk undervisning. Du kan oplyse dit ønske til kommunen, når du søger om danskuddannelse, eller til sprogskolen, når du er til den indledende samtale.

    PD3 kan suppleres med modul 6, der afsluttes med studieprøven (C1-niveau). Sprogcenter Næstved tilbyder ikke studieprøven og henviser til Center for Dansk og Integration i Køge.